Avatar: Den sidste luftbetvinger – 2. Eftersøgningen
Skabt af Bryan Konietzko og Michael Dante DiMartino
Skrevet af Gene Luen Yang
Tegnet af Gurihiru
Oversat af Johan F. Krarup
224 sider i farve, hæftet
15,3x23 cm
Udgivelsesår 2026
ISBN 9788775882045
Om Avatar: Den sidste luftbetvinger - Eftersøgningen
Velkommen til en verden bestående af fire riger opkaldt efter vand, jord, luft og ild, hvor særligt udvalgte mennesker har evnen til at manipulere og kontrollere det element, der svarer til deres rige.
Ildfyrste Zuko vil genopbygge båndene til sin familie, og det leder ham til et uventet spor om sin forsvundne mor. Men for at komme til bunds i mysteriet må Zuko søge hjælp hos sin uberegnelige søster Azula, der har sine helt egne planer.
Sammen med Aang, Katara og Sokka følger de sporet til den fjerne by Hira’a. Her fører jagten på sandheden dem dybere ind i en verden af magtfulde ånder, skiftende ansigter og glemte historier.
Skrevet af Eisner-vinderen Gene Luen Yang i tæt samarbejde med Avatar-skaberne Bryan Konietzko og Michael Dante DiMartino. Denne omnibus-udgave samler Eftersøgningen del et til tre.
Pressen om Avatar: Den sidste luftbetvinger - Eftersøgningen
Lektørudtalelse: "Var man ikke helt fanget fra starten, bliver man det med garanti her."